Mærk Næstved

Inspirerende Kampagne

Hvad kan man lave i Næstved og hvordan bor man der overhovedet? Mærk Næstved er den afdeling i Næstved Kommune, som står bag for branding'en omkring Næstved. Det er dem som sætter fokus på hverdagslivet og dem der skaber opmærksomhed omkring kommunens begivenheder.

Udfordring

Med et ønske om at skabe en øget opmærksomhed omkring Næstved, som et attraktivt sted at bo, startede samarbejdet mellem Mærk Næstved og Willmedia. Mærk Næstved havde et ønske om et øge antallet af tilflyttere og give nuværende borgere i Næstved et indblik i hverdagen hos deres naboer.

Løsning

Borgere der ønsker at flytte til en ny by har fået et forbedret indblik i hvordan hverdagslivet ser ud i Næstved og hvilke muligheder kommunen tilbyder. Dette er sket gennem kampagnen "Nabo i Næstved", hvor Willmedia har produceret en række videoer af forskellige lokale borgere, som har hver deres tilgang og hverdag i byen.

I kampagnen møder man bla. André Larsen, der lever og ånder for Parkour og bevægelse. For ham er Næstved en kombination af energi og rolighed. For Stina Blichfeldt handler det om åbenheden omkring det at stifte en virksomhed i Næstved. Hun sørger for at pendlerene får god kaffe hver morgen på stationen.

"Nabo i Næstved" er en del af en større digital strategi for Næstved kommune. Kampagnen har kørt som kort version i biografen og i fuld version på Kommunens sociale medier og andre relevante platforme.

Næste skridt

Efter første del af kampagnen blev gennemført med gode resultater, valgte Mærk Næstved at udvide kampagnen og i samarbejde med Willmedia tilføjede de derfor "Bolig i Næstved", som skulle gå mere i dybden omkring det at bo og leve i Nsætved kommune. Her viser fire forskellige familier deres hjem frem og fortæller om hvorfor de valgte at flytte til Næstved.
Copyright 2020 | Willmedia ApS